Nedenfor vil udvalgte lokaliteter på Hannæs blive ”klædt pædagogisk på”. D.v.s., at informationerne er sparsomme, men lokaliteterne er vægtet efter, hvad de kan tilbyde i en undervisningsmæssig sammenhæng.
Hannæs er velegnet som fordybelses- og oplevelsessted med mulighed for selvsyn på naturens og menneskets aktivitet i istid, oldtid, vikingetid, middelalder, slutningen af 1800-tallet med de store landvindingsforsøg og nutiden med Hannæs i en udkantposition.
Hannæs er en egn, hvor både det historiske aspekt, det landskabsgeografiske og det naturhistoriske er nemt tilgængeligt.
De følgende lokaliteter er tur-forslag.
Ikke alle steder kan nås på en dag, selv hvis man kommer i bus – og det vil selvfølgelig også være aldeles uhensigtsmæssigt med for mange besøg.
Udgangspunktet for tur-forslagene er en 6. klasse, der bor eller er på besøg i området. 6. klasse, ja, det betyder kun, at de pædagogiske anvisninger er forsøgt skræddersyet hertil.
En Hannæs-tur kunne udmærket indgå i et tværfagligt emne med et afslutningsprodukt i form af en dias-serie, en video-film, en udstilling etc. I det følgende forslag indgår turen i et tværfagligt emne for 6. klasse, hvor afslutningsproduktet er en AVIS.
Forberedelsen
Emnet hedder EN EGN. Vægten er lagt især på det historiske, det landskabsgeografiske og det naturhistoriske.
Turen danner afslutning på viden-indsamlingsfasen til emnet En Egn. Forud har klassen arbejdet 6-8 timer med tur-forberedelsen. I forberedelsesperioden har klassen søgt egnsoplysninger på Internettet og i bøger på biblioteket. Hver enkelt elev har valgt et par aktiviteter ud, som han vil tage sig af (evt. være guide og foredragsholder på en lokalitet, være interviewer af et lokalt menneske eller af ”eleveksperten” på stedet, være journalisten, der noterer på stedet og skriver efterfølgende, være fotografen, der sørger for de gode billeder).
Klassen og læreren tilrettelægger tur-forløbet, antal og rækkefølge af besøgssteder, fordeling af opgaver på besøgsstederne og kontakt til lokalkendte folk.
Den enkelte elev og læreren har sørget for, at der til turen er indlagt en quiz.
Desuden har læreren, hvor dette er muligt, sammen med den enkelte elev i hemmelighed aftalt et ”fif” (f.eks. en medbragt flinteøkse til fremvisning ved oldtidshøjen, en udstoppet ride til påvisning af de tre tæer på stranden under Bulbjerg).
I den færdige avis, der laves på A3 i tre eller fire spalter i Times New Roman 14 med overskrifter efter behov og muligheder, kan der være et klassebillede, et Danmarks-kort med angivelse af Hannæs, et kort over Hannæs, et kort med 6. klasses tur-rute, fakta vedr. Hannæs : areal, indbyggerantal, forretninger etc., turquiz’en (+ vinderen), omtale af mindst et ”fif”, artiklerne med gode overskrifter, egne fotos som illustrationer, evt. interviews med lokalfolk, evalueringsartikler om turen, om tur-vejret, om emnet, om elevinteressen og –indsatsen….
Turforslag
Kystskrænterne
Kystskrænterne mod både vestlige og østlige vejler. Stenalderhavets bølger skyllede ind her mod den moræne, istiden havde efterladt. I stenalderhavet var Hannæs en ø, fordi vandstanden var noget højere på grund af isens afsmeltning.
FIF:
Flere steder vil det være muligt at gå ned ad en kystskrænt og fornemme stenalderhavets vandstandshøjde (f. eks. i nærheden af fugletårnet ved Vesterbjerg med udsigt til Arup Vejle og øen Melsi med dens skarv-koloni).
Vejlerne
For 150 år siden lå Hannæs som en halvø mellem lavvandede fjordarme. Et engelsk firma forsøgte ved dæmninger ud mod Limfjorden, kanaler, grøfter og pumpehuse at omdanne de lavvandede fjorde til landbrugsjord. Men den saltholdige jordbund var ikke velegnet til dyrkning. I 1912 blev projektet opgivet og Vejlerne solgt til danske ejere, som standsede pumpningen og lod området forsumpe igen. Vejlerne, der tilsammen dækker et areal på 6.000 ha, er udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde.
FIF:
Et besøg ved Dykkerslusen (på vestsiden af Sydhannæs) vil kunne give et indtryk af det mest komplicerede og gennemtænkte afvandingsforsøg.
En spadseretur eller cykeltur (med vinden i ryggen) over Arup-dæmningen mod Limfjorden kan anbefales. Hvor lang er Arup-dæmningen? På en trillebør kan der være ca. 1/10 kubikmeter, kan det regnes ud, hvor mange trillebør-ture der skulle køres, hvis dæmningen var lavet udelukkende med håndkraft?
Et besøg i publikumscenteret (gratis) på Bygholm-dæmningen vil kunne give et overblik over de store udtørringsarbejder. Desuden vil man her nemmest få indblik i områdets fugleliv. Kan arterne skelnes og bestemmes? Filmen ”Sommerheste” er det godt at have set i forvejen (nem at skaffe på video).
Storkereden i Vesløs.
Storken ankommer i april og flyver til det sydlige Afrika i august/september. Stort samtale-emne på Hannæs er hvert år, om der mon ankommer både en han og en hun.
FIF:
Alle i Vesløs giver gerne interviews vedr. storke-situationen. Se den udstoppede, unge stork fra Vesløs i Egnsbank Hanherred på Stationsvej i Vesløs. Mest vidende om Vesløs-storkene er Hans Skov fra Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 31 44 04.
Bulbjerg.
Landskabsmæssigt den ældste synlige del af Hannæs (af limsten = kridt, der dannedes for mere end 58 millioner år siden). Stejle limstensskrænter direkte mod Vesterhavet. Et af Danmarks få fuglefjelde (ride og mallemuk). Ud for Bulbjerg lå i århundreder Skarreklit, en 18 m høj søjle af limsten. I september 1978 knækkede den i en storm, og kun Skarrestump står tilbage. Før 2. verdenskrig lå et sommerhotel på toppen af Bulbjerg. Den tyske besættelsesmagt fjernede bygningen og etablerede i stedet de veje og bunkeranlæg, som nu kan ses på stedet.
FIF:
Medbring en udstoppet ride eller mallemuk. Husk at kigge ind i udstillingen, der er indrettet i en bunker fra 2. verdenskrig. På toppen af Bulbjerg kan vejr-situationen (vejrudsigt) bestemmes : vindretning, vindstyrke, sky- og solforhold, temperatur og nedbørsforhold. Ring evt. bagefter på mobiltelefon og få den rigtige vejrudsigt (Vejrtjenestecenter Karup tlf. 1859).
Det tager en god time at gå fra Bulbjerg til Lildstrand eller omvendt (vælg at gå med vinden i ryggen). Man kan gå på stranden eller lige inden for de yderste klitter på den gamle redningssti.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Bulbjerg findes som seværdighed under Steder i Thy. Sagn om Bulbjerg findes under Hannæs i hovedmenuen Historie.
Troldsting.
Et lyngklædt plateau bag Bulbjerg omgærdet med en del mystik. Har også været boplads for stenalderfolket.
FIF:
Med lidt held kan man på jordoverfladen finde affald fra flintsmedens værksted.
Skårup Høje.
Cirka femten høje kan ses fra højen tættest ved Høbjergvej. Højene er fra bronzealderen.
FIF:
Kan de to synlige kirker bestemmes? Hvor langt er der mellem? Til støtte af beretning kan her medbringes flint- eller bronzeredskab.
Vikingegravpladsen.
Ligger ved Tømmerbyvej, et antal bautasten uden indskrifter, opsat så i det mindste en skibsform stadig fremtræder tydeligt.
FIF:
Find den bedst bevarede skibssætning. Antallet af resterende bautasten bør tælles – der har sandsynligvis været mange flere sten engang, hvor mon de er blevet af? Husk endelig at bemærke de 37 små, runde eller aflange høje mellem stenene. Medbring planche med et runealfabet, så kan eleverne skrive deres navne med runer.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Gravpladsen findes som seværdighed under Steder i Thy.
Tømmerby Kirke.
Den største kirke på Hannæs, sikkert bygget i perioden 1150-1200. Der har kunnet sejles helt ind til den østvendte kystskrænt, som kirken ligger ved.
FIF:
Find de to stenhoveder på apsiden, desuden de fire billedkvadre. På én af kvadrene ses den basilisk, der er afbildet på 100 kr.-sedlen (medbring én til sammenligning). Find desuden mod øst, uden for kirkegårdsmuren, stenen med mærker efter fingrene af den trold, der kastede stenen efter kirken. Hvem fortæller sagnet på å-stedet?
Find inde i kirken den ornamenterede granitsten i våbenhuset, ved orglet den såkaldte ”håndsten” (hvad holder hånden mellem pege- og tommelfinger?), i alterbordet relikviegemmet og på døbefontens fod en henvisning til en af Æsops fabler (fablen om storken og ræven læses højt eller fortælles).
Til hver egn hører forskellige sagn. Find dem selv fra jeres hjemegn. Fortæl dem i klassen. NB : I kan få en gratis fremvisning af Tømmerby Kirke ved at kontakte Niels Nielsen, telf. 9799 3152 – hvis tingene ellers flasker sig…
Henvisning til www.tohmas.dk:
Tømmerby kirke findes både i sognebeskrivelsen og som seværdighed under Steder i Thy. Sagn om Tømmerby findes under Hannæs i hovedmenuen Historie.
Helledis.
Ligger bag Vesløs Brugsforenings parkeringsplads. Et lille forsvarsanlæg fra 12-1300–tallet. Mange tilsvarende anlæg i Danmark, sikkert opført til beskyttelse for en herremand, hans familie og hushold.
FIF:
Hvor mange mennesker har kunnet opholde sig bag palisaderne i forsvaret mod omstrejfende bander? Kan voldstedets areal beregnes? På Bayeux-tapetet fra ca. 1070 ses tilsvarende forsvarsanlæg afbildet – medbring evt. billede.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Helledis findes som seværdighed under Steder i Thy.
Feggesund Færgefart.
Færgen sejler hvert 20. minut, færgeturen tager få minutter. Der har været færgefart i flere hundrede år, men færgen var indstillet 1952-67. I gamle dage måtte man vifte med et klæde eller lignende for at påkalde opmærksomhed, hvis man ville færges over.
FIF:
Hvem kommer nærmest? Gættekonkurrence om afstanden over Feggesund. Vil man bæres i ”guldstol” ombord på færgen af kammeraterne, skal man være blandt de første fem, der gætter, hvordan det kan lade sig gøre. Lærer Brian skal bæres i ”guldstol” ombord, hvis han skulle mene at kunne tage bussen. Sanne kan sejle, Gitte kan gå osv. Vil man fortælle sagnet om Amled og den onde stedfader Fegge, mens man venter på tilbageturen til Hannæs, medbringes gerne et menneskekranium til ihukommelse af Hamlet…
Henvisning til www.tohmas.dk:
Feggesund og Amtoft er omtalt under Sagn fra Hannæs (findes under hovedpunktet Historie).
På sporet.
Fra Østerild til Tømmerby og igen mellem Han Vejle og Lund Fjord er der gang- og cykelsti (og adgang til fugletårne) på, hvad der engang var Thisted-Fjerritslev Jernbane (fra 1904 – 1969).
FIF:
Fin tur alle steder, f. eks. fra fugletårnet vest for Vesløs til pumpehusvejen nord for Vesløs.
Undervejs laver hver elev én skitse af udvalgte steder på turen og skriver en linje eller to om skitsen. Bearbejdet ved hjemkomst til skolen kan der blive et billeddigt med turen som emne til ophængning i klassen.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Vejlerne er beskrevet i Landskaber under Steder i Thy.
Skjoldborgs Hus i Øsløs.
Johan Skjoldborg (1861-1936) voksede op her. Huset fremstår nu som museum med bl.a. skomagerværksted. Det lille skomagerhjem er et godt eksempel på, hvordan en landsbyhåndværker og husmand boede i 1870’erne. I 1896 udkom Skjoldborgs første roman En Stridsmand, og siden blev han kendt som ”Husmændenes digter”.
FIF:
Kontakt Ingvard Jakobsen (tlf. 9799 3508) for en rundvisning og en oplæsning af sangen ”A howe got mi bette ti” på hannæsmål. Find i huset titlerne på nogle af Skjoldborgs bøger. Hvor sov man? Hvordan blev huset fyret op? Find forældrenes gravsted på kirkegården i Øsløs.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Johan Skjoldborg er i listen over forfattere under Personer.
Kirsten Kjærs Museum.
Privatejet kunstmuseum. Samlingen er bygget op over malerier og tegninger af Kirsten Kjær, især er der mange portrætter.
FIF:
Filmen ”Hjertets vagabond” kan eventuelt ses i forvejen. På museet starter et klassebesøg med en lille film om museet og Kirsten Kjær, og Harald Fuglsang vil gerne fortælle. Et besøg på museet er velegnet som optakt til et tværfagligt værkstedsemne, som kunne hedde ”Portræt”. Forslag til tre værksteder:
Skriveværksted: Køb på museet et antal plakater og postkort med portrætter som motiv. Eleven skriver om et af portrætter som sig selv, altså i jeg-form. Portræt med tekst hænges op i klassen.
Billedværksted: Gør opmærksom på Kirsten Kjærs farveglæde og kraftfulde farvevalg til portrætterne – helt ud til billedrammerne. På billedværkstedet laver eleven et portrætbillede efter tilsvarende idé og teknik.
Træværksted: I sløjdlokalet laves træhoveder. Godt træ til det er f. eks. udgået elm. Værkstedsemnet afsluttes med udstilling.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Under Personer omtales Kirsten Kjær under kategorien Kunstmalere.
Lildstrand.
Blev grundlagt i 1883. Herfra drives erhvervsmæssigt kystfiskeri fra den åbne strand. I 1901 boede maleren Emil Nolde i Lildstrand.
FIF:
Skriv digt med titlen ”Mit Lildstrand-digt”. Medbring en bog med nogle af Noldes billeder.
Henvisning til www.tohmas.dk:
Lildstrand omtales under Lild sogn – se Steder i Thy.